EN SPÆNDENDE CYKELTUR FOR SEJLENDE TURISTER

Har du brug for at være fysisk aktiv efter sejlturen, uden at skulle forcere Vejles smukke og stejle bakker, kan en cykeltur på Bindeballestien anbefales.

Bindeballestien
Da Bindeballestien følger det gamle jernbanespor, er den Vejle-områdets fladeste cykelrute. Ruten går ud gennem den smukke Vejle Ådal forbi herregården Haraldskær og videre til Vingsted, hvor der er fine pausemuligheder ved Sportsfiskeriets Hus. I sadlen igen går ruten ad Vingstedvej og til Ravningbroen, en smagsprøve på Harald Blåtands 750 m lange egetræsbro til krydsning af Vejle Ådal. Herfra cykles ad Tørskindvej til Bindeballe og Bindeballe Købmandsgård, hvor du kan gå på opdagelse i en dagligdag anno 1897, der stadig summer af liv og en liflig duft af friskmalet kaffe.<

Hele ruten mellem Vejle og Bindeballe er 23 km og er skiltet med regionalrute 36, som kan downloades til GPS via link: [HER]

Hvis den beskrevne cykelrute ikke er udfordrende nok, er der mange andre cykelruter, som nok kan tilgodese alles behov for sveddryppende “bjergetaper”. Et net af cykelstier og skiltede cykelruter kæder hele området sammen.
På Vejle Turistkontor kan der købes kort over alle cykelruter i Vejle og omegn.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.